Tak fordi du kom tilbage, det er så dejligt at se at så mange er interesseret i vores blog om livet med ITP.
I dag vil indlægget handle om de andre "våde" blødninger vi er stødt på den seneste tid - vi havde gået så længe uden "våde" blødninger, men nu er det som om det ingen ende vil tage. Vi advarer om at det kan være barsk læsning - for os er det barsk fordi det er vores egen lille pige, men for andre kan det være barsk læsning, at læse om et barn som bløder pludseligt.
Provokeret blødning
Det betyder blot at blødningen skyldes et slag, fald, stød eller andet udefrakommende faktor til at blødningen opstår.
Blot 10 dage efter vores forløb med blødningen i munden, falder C, og slår sin overlæbe, hvilket resulterer i at hun begynder at bløde fra munden igen. Vi handlede selvfølgelig hurtigt, og med det samme indtraf frygten om vi skulle igennem det samme, nu, allerede igen???
Vi får C ud på puslebordet, og alt imens Far fastholder hende, undersøger Mor munden, og til vores store lettelse, var der her "kun" tale om at hendes hjørnetand havde lavet hul lige under overlæben. C var jo allerede oprevet, og igen var det tydeligt at hun ikke havde glemt forløbet fra sidst, fordi hun ville slet ikke samarbejde. Vi er nødt til at fastholde hende for at få stoppet blødningen. Vi finder en ganske almindelig tampax, putter lidt vand på det yderste af den, og sætter den op under overlæben, og efter lidt tid, og meget kamp med C - lykkedes det at stoppe blødningen. Vi kontakter efterfølgende afdelingen, og eftersom vi kunne stoppe blødningen, så behøvede vi "heldigvis" ikke at komme derind. Vi skulle blot holde øje med om blødningen startede igen, og i det tilfælde ville de gerne have vi kom ind.
Heldigvis klarede vi "frisag" denne gang, og ved at handle hurtig og resolut, kunne vi selv hjælpe C herhjemme.
Spontan blødning
Det betyder så det modsatte af provokeret blødning, og dem havde vi indtil sidste uge været forskånet for. Spontane blødninger opstår ofte i slimhinder, såsom næse, tandkød, kønsdele og endetarm. De kan også opstå som indre blødninger - det er dog meget sjældent.
C havde sovet til middag, og kommer glad op, som hun plejer. Da Mor så skifter hende ser hun til sin store forskrækkelse at der i bleen var frisk blod - ikke meget, men alligevel nok til at der ikke "bare" er tale om en rift. C bliver vasket, og ved det kunne Mor se, at der ud fra endetarmen stille og roligt flød blod. I begyndelsen dubbede Mor med vådservietter, men det blev ved med at sive. C begyndte nu at blive vred, og skreg ret voldsomt, hver gang Mor dubbede på endetarmen. Mor fandt et ganske almindeligt hygiejnebind, og måtte så ligge et ret hårdt pres på endetarmen. C skreg voldsomt, og kastede sig rundt, Mor kæmpede for at holde presset, men også for at holde C.
Efter ca. 20 min lykkedes det endelig at stoppe blødningen. Mor kontaktede afdelingen, og de sagde at det var godt vi kunne stoppe blødningen inden for en halv time, og at nu skulle vi holde øje om blødningen startede igen. Hvis hun blødte igen, skulle vi komme med det samme, så C kunne får en medicin kur. De sagde også at blødningen formentlig skyldes at tallet "var i frit fald" - så vi skulle være ekstra opmærksom på hendes generelle velbefindende.
Mor/Far, Førstehjælper..... TÆNK HURTIGT - men BEVAR ROEN
I situationer som beskrevet ovenfor springer man rundt imellem at være forældre, og førstehjælper - og det vil man jo som forældre jo altid gøre, ligegyldigt hvad der er hændt ens barn. Så det skal ikke lyde som om vi er mere belastet af det end andre, men alligevel vil vi prøve at sætte ord på, hvad det gør ved os forældre, både under og efter episoderne.
Imens vores lille C bløder, flyver der tusind tanker igennem hovedet, hvorfor bløder hun nu? Hvad siger tallet? Er der nogle indre blødninger? Vi skal have standset den blødning! Vi skal have fat i afdelingen! Vi skal være rolige! Bevar roen - gå ikke i panik!!!! Samtidig bliver man følelsesmæssig meget påvirket af at se sit barn bløde, være ked af det og bange, og at ens barn bliver mere og mere frustreret af at blive fastholdt. Men vi ved også bare at få vi ikke stoppet den blødning, så ender det med sygehus, medicin, og bivirkninger, samt at C mister blod.
Det eneste vi som forældre har lyst til er jo at tage C op, og holde hende tæt, og få hende beroliget - det er det eneste vi vil. Men grundet sygdommen, så er "projekt stop blødning" det vigtigste, så må trøst komme i anden række, og det er hjerteskærende!! Derfor skal det også nævnes med ord i denne blog - det er vigtig for os at være helt ærlige omkring hvordan det er at være ITP familie.
Samtidig står vi jo også og fastholder vores barn, og ligger et pres (i denne situation på endetarmen) på ubehagelige steder. C skriger, er bange og ked af det - det føles som et kæmpe overgreb, og det er det jo også, men jo et nødvendigt et af slagsen - det gør det dog ikke mindre ubehageligt, hverken for hende eller os.
Efter hændelsen føler vi en blandet følelse af frygt og lettelse, og derefter kommer "tænk hvis..." tankerne... Frygt for at det skal ske igen, og lettelse fordi vi fik stoppet blødningen, og tankerne:
Tænk hvis vi ikke fik stoppet blødningen?
Tænk hvis det sker igen?
Tænk hvis det sker om natten?
Hvad mon tallet er lige nu?
Det eneste vi har at læne os op ad, for at forstå hvad der sker - er det forbistret tal... Derfor dukker den tanke op ret ofte; hvad mon tallet er lige nu? Man leder hele tiden efter fakta, som kan berolige, forklare og opklare kaotiske situationer, og for os er tallet det eneste som kan give os en brøkdel af den ro vi mangler under og efter disse blødningshændelser.
Vi ville ønske at vi kunne måle tallet på magiskvis, hjemme og uden stik, for at FORSTÅ hvad der sker med vores elskede datter i det øjeblik hun bløder!!
Det var hvad vi kunne dele med dig i dag. Vi håber at vi ikke får skræmt dig væk af at tale så meget om blod - men blod er bare blevet en stor del af vores hverdag pga. ITP'en, så derfor også en stor del af denne blog.
Vi beder dig ikke om at forstå alt hvad vi går igennem, vi beder dig blot være åben overfor at den "synlige" verden ikke altid giver alle de informationer man har brug for, for at komme til at forstå en smule - så husk at være åben for at få mere viden, i alle situationer, det udvider ens verden markant,
Tak fordi du læste med igen - på gensyn!
//CCH
Ingen kommentarer:
Send en kommentar