Dette indlæg er et indlæg, som vi slet ikke havde regnet med at skulle skrive. Vi er rigtig kede af det, skuffede, og endnu engang i vildrede.
Vi vil gerne understrege at der INTET forkert ligger i den beslutning som der er taget, og indlægget ikke er ment som hetz eller lignende - indlægget er udelukkende endnu en beskrivelse af hvilke udfordringer ITP har medført for os - og det er klart at vi følelsesmæssigt bliver berørte når det omhandler de konsekvenser det har for vores datter. Det gør usigeligt ondt - heldigvis er C uvidende omkring alt dette, og igen priser vi os lykkelige for det, og så må vi sluge endnu en kamel, som forældre.
Plan A, plan B eller plan C - det ender jo nok med plan C
I indlægget "Plan A, plan B eller plan C" fortalte vi om de forskellige planer som vi havde prøvet, og nu gik i gang med, og til sidst en plan C, som vi kun forventede at skulle benytte, såfremt C blev rask inden 1/9. Desværre måtte vi i dag sande, at prisen for at have et barn med ITP (eller anden sygdom), er at vi er som familie gode nok at have i baghånden, men til syvende og sidst, så er vi for ustabile og upræcise.
Vores ellers så forstående dagplejemor meddelte os i dag, at den plads C skulle have haft 1/9 - var blevet ledig allerede fra 1/7, og derfor starter der et andet barn i den plads!!! Vi vil lige understrege at vi har fuld forståelse for at dagplejemor skal have "butikken" til at køre rundt.
Hvad vi ikke har forståelse for, er at vi først bliver orienteret nu? Hvorfor bliver vi ikke spurgt om vi "købe" pladsen før andre? Hvorfor at C's sygdom nu er blevet et problem? Hvis vi betalte for pladsen, så vi var sikre på at have en plads til september, og så ville "butikken" fortsat kører rundt.
Vi fik at vide at situationen var for usikker for dagplejemor, men at C var hjertelig velkommen, HVIS der var en ledig plads, når vi havde brug for det.
Vi må indrømme at hele vores verden væltede fuldstændig, da vi læser denne sms - vi troede jo vi havde en aftale.
Mor og C er jo kommet ret meget i dagplejen fra december og frem til april - Mor havde en rigtig god forståelse fra dagplejemoderen vedr. C's sygdom og situation. Mor fornemmede at forståelsen for vores situation var på et fagligt, men også venskabeligt plan. Derfor er chokket over den sms i dag ret så stort. Vi har gentagne gange talt om hvor vigtigt det er at C bliver socialiseret, samt at C føler sig tryg ved stedet og dagplejemoderen, så hun vil være tryg den dag hun skal starte op uden mor.
Det er også ting som vi taler med lægen om, og lægen har hele vejen igennem rost vores løsning med dagplejen, da det er meget vigtigt at C er sammen med jævnaldrende.
Mor har også flere gange sagt til dagplejemoderen at hun skulle sige til, hvis vi var i vejen, og hvis hun ikke havde det godt med vores ordning/aftale.
I løbet af april/maj måned - bliver kontakten imellem os og dagplejen mindre og mindre. I vores optik gav det mening ift. C var meget ramt af sygdom. Set i dagens lys i bakspejlet, må det jo skyldes at dagplejemoderen må have vidst at hun ikke har kunne overholde vores aftale. I hvert fald må opsigelsen fra det barn som stopper jo være kommet senest udgangen af maj. I juni har vi slet ingen kontakt haft, før her til morgen, hvor vi modtager den sms.
Mor svarer på sms'en med uforståenhed - og beder dagplejemor om at melde ærligt ud om vi ikke længere har en plads, samt om hvordan hun har det med vores aftale. Her får vi svar tilbage om at dagplejemor har tænkt over det hele, og vores situation er for ustabil for hende, samt at hun mener at en privat pasning nok ikke er løsningen for os. Hun skriver at hun håber vi finder en løsning som passer til vores situation. Til dette svarer Mor, at vi er glade for hun svarer ærligt, dog vil vi ikke ligge skjul på at vi er meget skuffet over det her forløb. Vi har fuld forståelse for hendes valg, vi er bare skuffet over at hun først melder ud nu, da hun jo har kendt til vores vilkår hele tiden. Og slutter af med at vi må i gang med at finde en anden løsning.
Efterreaktionen på dette er at Mor blev blokeret som ven på Facebook, samt fjernet fra den interne messenger gruppe.
Og her knækker filmen fuldstændigt for os?!? Hvorfor var det nødvendigt? Betyder det så at vi heller ikke må komme og lege som vi ellers har måtte? (IKKE at vi har lyst efter denne behandling) - fair nok at slette os fra den interne gruppe, men ligefrem at blokere mor som ven?!?! Det må betyde at der ikke er rent mel i posen - eller der i hvert fald er noget som ikke er blevet sagt...
Men det kan vi kun gisne om!!!
Vores efterreaktion var: "hvad f..... skete der lige der?" - kunne vi kun bruges i tilfælde af at hun ikke fik et nyt barn til pladsen i september?? Når hun blokere os, så må det også betyde at hun ikke længere er optaget af at vide hvordan det går med C, som ellers har fyldt utrolig meget for hende? Eller var det også bare for at vide om hun havde en plads besat eller ej?
Spild af tanker og tid, at tænke alle de tanker - men hvad der gør os RASENDE - er at C ikke får mulighed for at komme ned i dagplejen og hilse på hendes "første venner", og sige farvel til dem. At C's første møde med "pasnings-danmark" udenfor hjemmet er at hun bare er en betalende kunde, og ikke velkomment ellers - på trods af at der var indgået en aftale herom!!! Vi har jo, de dage hvor C ikke har kunne komme i dagpleje, talt meget med C om de andre børn - kan du huske XX? kan du huske hvad dig og XX gør? osv. Alt dette har jo været for at fastholde hendes bevidsthed omkring dagplejen er et godt, trygt og sjovt sted at komme, så hun hele tiden blev mindet om stedet. Alt dette er jo nu FULDSTÆNDIG forgæves og ligegyldigt!!! Det gør ondt i forældrehjertet.
Rationel refleksion
Måske er alle ovennævnte tanker ikke alle lige rationelle - og det skyldes at det her rammer vores lille pige. Vi synes at vi havde lavet en god uofficiel aftale, som gjorde alle glade - C, os, og dagplejemor. Vi er fuldstændig klar over at dagplejemor er i sin fulde ret til at gøre som hun har gjort - rationelt set! Men på det følelsesmæssige plan, hvor vi befinder os, så føler vi at vores datter virkelig er blevet svigtet!! Vi havde klart et billede af at dagplejemoderen virkelig VILLE vores datter, og VILLE sørge for at tilbyde os pladserne først, som de blev ledige hos hende, og VILLE turde varetage pasningen af C - desværre måtte vi sande at kroner/øre på bundlinjen, alligevel var det vigtigste!!!
Det er bare ok - som vi skrev til dagplejemor - vi må i gang med at finde en anden løsning. Ikke græde over spildt mælk, og heldigvis er C fuldstændig uvidende om dette "svigt".
Derfor bliver første etape at tale med afdeling 303b - tale med dem om at vi alligevel ikke har en dagplejeplads, samt at vi nu har meget få og begrænsede muligheder for at socialisere C med jævnaldrende.
Næste kontrol er d. 23/6 - her vil Mor fortælle om vores "nye" situation, se om de har nogle anbefalinger, samt høre hvad de vurderer for C's fremtid. Hvis vi skal ansætte en i huset fra september, så vil vi jo gerne i gang så hurtigt som muligt, for at finde den helt rette person.
Tak for kaffe - sikke en L-O-R-T-E morgen.... Et er at blive skuffet over andre menneskers handlinger på egne vegne, men at blive det på ens barns vegne - er virkelig en kæmpe kamel at sluge. Først bliver man vred og rasende, og så bliver man forstående og ked af det, og så bliver man vred og rasende igen, og til sidst en smule rationel.
Tak til en god veninde, som kom og lyttede til Mor i dag - tak til Far som ringede hjem omgående - og tak til verdens dejligste datter, som da Mor var så ked af det, lavede verdens største trutmund, og gav Mor et stort KYS - så sidder man og tænker "skide være med det hele - vi har hende her" <3
Tak til Jer læsere som har holdt ud helt til slut i dette indlæg.
Til syvende og sidst, så har ITP'en kostet C hendes dagplejeplads, så skal vi være vrede på nogen eller noget, så må det være den sygdom, som endnu engang sætter en begrænsning i vores datters liv.
Vi håber ikke at I bliver skræmt helt væk - vi mener bare at det er vores opgave at fortælle alt om ITP, og hvilke konsekvenser det har for ens livskvalitet som familie.
De kærligste hilsner
// CCH
Ingen kommentarer:
Send en kommentar