mandag den 12. juni 2017

Et lille håb spirer....

Kære Læser

Sidste indlæg gjorde ondt på mange niveauer, og med den opbakning vi har fået fra Jer læsere, så trøster det os, at vi ikke var alene om at synes at vi var blevet behandlet rigtig skidt. Over 700 gange er det sidste indlæg blevet læst, og vi vil gerne takke alle Jer læsere for Jeres opbakning. Vi har fået mange tilbud om lege aftaler, så C kan blive socialiseret - og I skal vide at det betyder usigeligt meget. Tusind tak alle sammen ♡

Dette indlæg vil fortælle om et lille håb der så småt er begyndt at spire. En ubehagelig oplevelse der blev vendt til optimisme og glæde lørdag aften.

Tør man håbe?

Lørdag eftermiddag var C og mor ude at gå en af vores skønne ture. Turen gik til vores lokale genbrug, hvor vi ofte finder noget som glæder os. 
På vejen hjem var C meget træt, og mildest talt skide sur over at skulle sidde i klapvognen. Det ender med at hun i raseri kaster sig forover, og slår en kolbøtte ud over klapvognen. Hovedet rammer stellet på vognen, skulder og hofte rammer asfalten. Uha... hun skreg så meget at der ikke var lyd. Her stod vi midt på landevejen, uden mulighed for at sætte sig ned. C var utrøstelig, og mor var selvfølgelig nødt til at tjekke hendes skader ret hurtigt. Hun havde fået en 3 cm lang bule lidt over tindingen, hudafskrabninger på skulderen og stød mærker på hoften. Vi var knap 2,5km hjemmefra, så der var kun et at gøre, og det var at komme hjem i en fart for at få noget koldt på bulen. C ville ikke sidde i klapvognen hvilket jo var forståeligt, efter den forskrækkelse. Så mor måtte have C på armen indtil vi kom væk fra landevejen.


Vi kom hjem, og bulen stod 1-2 cm ud fra hovedet. C havde ingen ydre blødninger, mirakuløst nok!! Vi fik med kamp noget koldt på bulen, og ret hurtigt fortog hævelsen sig. Pyhhh... Så C fik lov til at komme ind at hvile sig, imens mor så kunne reagere på den oplevelse... Det gik ikke grådløst for sig. C falder hurtigt i søvn, og via vores overvågningskamera kunne mor holde tæt øje med C. Vi var jo godt klar over at vi skulle være OBS på evt hjernerystelse. C sov 40 min, vågnede og var glad og tilpas. Hun sagde av og pegede på bulen flere gange, men legede, spiste og drak fuldstændig som hun plejer. Omkring aftensmad tid blev området omkring bulen mere og mere mørkt, og for at være 110% sikker kontakter vi afdelingen for at høre hvad de tænkte. De synes det lød fredeligt, men for at være helt sikker synes de at vi skulle komme og få taget en blodprøve, samt blive tilset af lægen. Så kl. 20.30 sad C, Far og mor på afdeling 303b. Lægen var ikke bekymret, men synes vi skulle vide hvad tallet var før vi tog hjem, så vi vidste hvad vi havde med at gøre.

Kl 23.20 kommer nattevagten og siger at hun nu havde fået svar, og hun havde talt med lægen også. Tallet var - hold nu fast - 38........ What?!? Lægen, sygeplejersken, og vi var vildt overrasket. Dog vidste vi godt at tallet ikke var meget lavt, da C næsten ingen petekkier havde, men 38 alligevel, det havde vi aldrig gættet på ;-) vi blev sååå glade, og derfor måtte vi også tage hjem, og "bare" være OBS på hjernerystelse de næste 12 timer... 
38.... det tal sagde vi mange gange til hinanden og imens spirer der nu et lille håb. Sygeplejersken sagde: måske er vi nu ved at være der hvor C's krop er ved at bekæmpe sygdommen. Vi håber og krydser alt hvad vi kan. 
Selvom der er langt fra 38 og op til 150 (som er det normale), og at vi ved det kan vende igen, så skal vi huske at tallet faktisk har været 2 cifret siden 17/3 - det har ikke været under 17 siden.... Det er vildt, og det er helt nye takter i C's sygdomsforløb ♡

Et højt og lidt forsigtigt HURRA - det skal der lyde her fra os. 

Bulen er væk, og C havde en herlig søndag uden gener. Nu er der bare blå mærker tilbage fra hendes lille stunt.



Reminder!!!

Kan I huske at vi fortalte om at tv2 havde været på besøg på vores koloni? Det var jo operation X som var på jagt efter de falske indsamlere til kræftramte børn.
Mor og de øvrige forældre blev interviewet for at sætte en kontrast op i programmet, for at fortælle hvad donationerne har af betydning for vores familier. 

Programmet bliver sendt på torsdag d. 15/6 kl 20.00. Operation X - Kræftbørn brugt til indsamlingsfup hedder programmet, som vises på tv2.

Hvor meget og hvor lidt der er med fra vores koloni ved vi intet om, og ud fra den trailer om programmet, så lader det ikke til at være vores koloni, som bliver fremhævet. Det virker til at være et fuldstændig frygteligt indhold, at nogle mennesker kan være så gemene og kyniske, som der bliver vist - risler os langt ned af ryggen - føj for den lede....

Det var lige en lille opdatering fra os :-)
Pas godt på Jer selv og hinanden, og husk at se tv2 på torsdag kl 20.00.

De kærligste hilsner
/CCH

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Opdateret Velkomst

Vi er her endnu, og dog...

Kære Læser Det er over et halvt år siden jeg sidst skrev et indlæg. De fleste af Jer som følger med ved hvorfor, men nogle ved ikke - og d...

Populær læsning