"Synes du ikke du er noget voldsom ved dit barn?"

Kære Læser

Titlen på dette indlæg er et citat som Mor i dag blev mødt af i Ikea... Her kommer endnu en historie om den manglende forståelse vi ofte møder.

Hovedrysten og grimme gloser

C og mor skulle en hurtig tur i Ikea inden vi skulle besøge vores Olde. C mente imidlertid ikke at det skulle være en hurtig tur. Så efter hun havde leget lidt i børneafdelingen tog Mor hende op i vognen, så vi kunne komme videre. Det blev C edder splinter rasende over, og fik et voldsomt raserianfald. Det lykkedes dog at få hende til at falde næsten til ro ved at aflede hende med elevatoren, hvor hun jo må trykke på knappen.

Da vi kommer nedenunder kommer C i tanke om at hun jo faktisk er skide sur. Hun begynder at skrige, slå, sparke, kradse og kaste sig rundt. Hun forsøger at kaste sig ud over vognen i raseri.

Enhver som har set disse raserianfald ved en 2,5 årig ved at de kan være ret så voldsomme. Det skulle man da mene, eller?!? Nå men i hvert fald så er Mor nødsaget til at fastholde C, og sætter/ligger hende gentagne gange ned i vognen. Vores jakker ligger i vognen, og dem bruger Mor til at skræme for at C skader sig selv. C skriger voldsomt - af erfaring ved Mor at ord er fuldstændig ligegyldige, så derfor forsøger mor at dæmpe C kun ved hjælp af taktik berøring.

Vi står der nok i 10 min og "kæmper på denne måde". Mors fokus er at C ikke kommer til skade, og C egentlig bare skal have lov at rase ud, så længe hun kan beskyttes.

Pludselig kommer en dame og trækker Mor i skulderen: "Synes du ikke du er noget voldsom ved dit barn?" - mor bliver helt forskrækket, og slipper C's arme, C kaster sig tilbage, og Mor forklare kort damen at der er en grund til fastholdelsen. Mor forklare kort at alternativet desværre er værre pga en blødersygdom. Her var svaret: "så kan du da ikke have hende med herude, du må da kende dit barn!" Alt imens hun ryster på hovedet og går videre.......

Få sekunder efter falder C til ro, sætter sig roligt i vognen og vil gerne have sine sko på igen. 

Vi går lidt videre, og først her går det op for Mor hvad der lige var sket. Nu var det Mor der var rasende!!! Hvis ikke det var fordi at vi skulle noget andet, så havde vi ledt butikken tynd efter denne dame - hvad i alverden bilder hun sig ind?

Heldigvis er vejen igennem butikken lang, og Mor falder til ro - prøver at slå tanken om de sårende ord væk med at hun jo kun ville passe på mit barn, men desværre holder denne ide ikke længe ad gangen... 

Mor medgiver gerne at det kan se voldsomt ud når man ser det udefra, at et lille barn bliver fastholdt, eller en jakke bruges til at skærme for slag. Men ud over dette var Mor jo helt rolig, ingen råb eller skrig - det stod C helt fint for selv. 

Men pyt med det objektive, fordi Mor forklare jo damen at der var en logisk forklaring på hvorfor mor gjorde som hun gjorde - og denne forklaring bliver ikke accepteret af damen - og det er det som gør at Mor rasende... 

Resten af vejen igennem butikken gik Mor og forberedte den store tale, så skulle vi møde damen igen, så var vi parate. C opførte sig eksemplarisk resten af turen, og lige præcis det er kendetegnende ved C. Hun bliver så rasende når hun ikke får sin vilje (især efter medicinkuren), men får hun lov at rase ud i de 10 min, så er det ovre. 

Så kære Dame fra Ikea, når du fortæller den her historie videre, så husk at du valgte at trække dig da du fik svar på tiltale, hvis din hensigt var at passe på vores datter, så kunne du vælge en anden vinkel - du kunne jo spørge om du kunne hjælpe med noget? Eller ligesom andre forsøge at aflede C's opmærksomhed fra hendes vrede mod mor. Du sagde at vi ikke kunne tage C med i butikken, hvis vi da kendte vores barn - lige præcis fordi vi kender vores barn blev hun holdt fast i vognen, og lige præcis fordi vi kender vores barn vidste vi også at det nok skulle blive godt igen - den fornøjelse gik du så glip af, fordi du havde travlt med at ryste på hovedet og skynde dig væk. Men tak fordi du viste os endnu engang, at uvidenhed er en skræmmende del af vores medmennesker. Vi blev lige mindet om hvorfor vores blog kom til verden.

Pyhhhh... Blot til info - C havde et lignende flip juleaften, og her måtte Mor også skærme hende. Dog ikke i en indkøbsvogn, men i hendes seng - for udeforstående ser det måske mærkeligt ud at en mor ikke bruger kræfterne på at trøste/tysse på barnet, men heldigvis ved Jer som kender os, og ikke mindst vores vilkår med ITP - at trøsten kommer bagefter når vi har sikret os at C ikke kan skade sig selv længere. 

Så C blev selvfølgelig også trøstet i Ikea i dag, men det var desværre kun de 10 minutters raserianfald som var interessant at kommentere på.

Et stik i hjertet og en ubehagelig følelse af at være VERDENS DÅRLIGSTE MOR - det var dagens tur i Ikea :-(

Fortsat god torsdag til Jer - tak fordi I læste med ❤

/CCH