Af hjertet tak for dine gode gerninger i søndags - bloggen blev delt 20 gange, og ud fra det samlet landsresultat for indsamlingen på 34 millioner, går vi ud fra at vores læsere har hjulpet til der også :-)
Hverdagen går sin dejlige gang
Er det billede ikke bare herligt?? Åh altså - det varmer hjertet at have sådan en glad, munter og drillesyg pige, og det gør hverdagen meget lettere.
Hverdagen uden dagpleje, er nu i gang, og C og Mor planlægger ugerne en ad gangen. Siden vores sidste dag i dagplejen i torsdags, har vi været til kontrol, vi har været i Aalborg Zoo, vi har været på restaurant, vi har været på mors arbejde, vi har været i haven herhjemme, og vi har haft gæster.
Når vi skriver det på denne måde, at virker det faktisk ret voldsomt, men C har bare haft det så godt, at der har skulle ske noget hele tiden - og det er jo intet mindre end fantastisk.
Positiv prognose - men suk...
Kontrollen i fredags var ret spændende. C havde minimalt af petekkier, og minimalt af blå mærker. Da de tog blodprøven stoppede blødningen med det samme - hvilket er meget lang tid siden det er sket sidst. Lægen var meget optimistisk, og han var nærmest spændt som et barn til jul, fordi han var ret så sikker på at tallet ville være højt.
Inden hver kontrol taler vi altid om hvad vi gætter på tallet er over eller under, det lyder måske som en underlig "leg", men det er faktisk opstået som en eller anden måde at være i kontrol. Det er lidt svært at forklare, men det handler om at ITP er så uforudsigelig, og det eneste der er at "holde fast" i - er faktisk tallet. Efter 5 mdr. med ITP er vores blik på vores datter i forhold til sygdommen, jo selvfølgelig skærpet, og derfor er vi ofte i stand til at "forudsige" hvad tallet ligger omkring, og 4 ud af 5 gange har vi ret.
Denne gang gættede vi på at tallet ville være lige under 20 - begrundelsen var at C motorisk har været mere sikker i sine bevægelser, og knap så udmattet.
Nå men, det siger vi til lægen, at vi gætter på lige under 20, og det synes lægen var LIGE LAVT nok sat, men som han siger så ser vi C hver dag, og har mere at vurdere ud fra, end de 10 min han ser på hende. Lægen var dog sikker på at tallet ville være tæt på 50.
Vi går fra kontrollen med et sus i kroppen - tænk hvis C var kommet på 50.....
4 timer efter ringer Mor på afdelingen, og først siger sygeplejersken at alle hendes tal ser så flotte ud, MEN trombocyt tallet var kun 17 - suk!!
Det var meget blandet følelser - først bliver vi glade for at tallet er højere end sidste måling, som var 8. Dernæst bliver vi skuffet over at det ikke var 50 som lægen gættede på, nu havde vi lige glædet os til at kunne juble. Og til sidst "HUSK at stole på vores egne fornemmelser" - vi har ofte ret, og det havde vi også her.
Det er de små sejre som holder os kørende (og en masse koffein) - og det er en sejr at C's tal igen er tocifret, vi jubler bare ikke så højt, fordi vi ved det kan vende i morgen, men lige nu er tallet 17, og C virker til at have det så godt, og det skal nydes i fulde drag :-)
Tak fordi du læste med - husk at dele, like og kommentere - vi vil så gerne ud til hele Danmark med vores historie - på forhånd tusind tak.
Dejlige forårslune til Jer
//CCH
Ingen kommentarer:
Send en kommentar