Vi vil gerne dele 2 meget positive ting med Jer ❤️
Det bliver en ganske kort opdatering, men den er allerede forsinket pga. andre omstændigheder, men derfor skal I ikke snydes - so here we go.
Opfølgende status på sygehuset
Vi var i fredags til den aftalte kontrol på sygehuset efter C havde været virus syg i forrige uge.
C havde stadig petekkier, godt nok var de svage i farven, men de var der. Inden kontrollen havde vi et gæt på at tallet ville være omkring 70, og lægerne (som var helt fremmede læger) vurderede at tallet ville være omkring 100.
Allerede under blodprøvetagning skete noget vi ikke har oplevet siden at C var på den første medicinkur tilbage i februar 2017 - her var hendes tal steget til 206, og det der skete var at de ikke kunne få blodet til at løbe fra hendes venflon, eller finger. Så da det samme skete i fredags måtte vi lige kigge noget på hinanden, og tænke hver vores.
Aftalen blev at Mor skulle ringe ind på afdelingen for svar, men det nåede Mor slet ikke, fordi en meget glad sygeplejerske kunne slet ikke vente med at fortælle at C's tal nu var steget til - 139 😊
Mor udbrød i telefonen "det' da løgn", og kiggede på C, som selvfølgelig ikke anede hvad Mor var begejstret for.
Så september 2018 bød på en rutsjetur i tal og følelser, først 82, så 17 og nu 134 - fra den ene ende til den anden. Lægen på afdelingen mente dog ikke vi skulle danse sejres dans endnu, da C ikke har for vane at være stabil - så han (vores faste læge) mente at vi skulle komme igen om en måned, hvilket vi selvfølgelige er enige i, og også selv ønsker.
Vi oplever dog fortsat at C er utrolig træt, hun kan endnu ikke klare en dag uden mange hvil eller en middagslur. C følger bare ikke bogen for ITP!!
Tilbage til hverdagen
C havde glædet sig hele weekenden til at vende tilbage til børnehaven, og endelig blev det mandag, og hun kunne komme af sted. Hun blev så varmt modtaget i børnehaven af hendes venner og pædagoger - ihh hvor det varmer at se. C gad slet ikke sige farvel til Mor, hun ville bare i gang med at lege - det er så dejligt.Den sidste dag hun var af sted inden hun blev syg nåede hun at prøve at få en middagslur, og selvom hun var længe om at falde hen, så lykkedes det jo trods alt, hvilket er så godt for hende. Så det skulle så prøves af igen, og minsandten om C faldt i søvn og sov knap 1,5 time, og kom hjem og havde en god eftermiddag. Det var så dejligt for hende.
I dag lykkedes det hende ikke at falde i søvn, men hun hvilede kroppen i knap en time, og de valgt ikke at ringe efter Mor.
Oprindeligt er aftalen at de skal ringe efter Mor, hvis ikke det lykkedes at få C til at sove, men fordi hendes tal er så højt, synes vi at det er okay at hun under opsyn leger med de andre børn, evt. med pauser - som C faktisk selv er god til at bede om.
Så situationen er nu at C er i børnehave dagligt fra kl 9 til 14, selvfølgelig med forbehold for at hun enkelte dage kan have andre behov.
Det betyder jo at Mor har flere timer at tilbyde arbejdsgiver i næste uge, når der skal afholdes endnu et statusmøde. Kommunen har meldt ud at det ikke er muligt at forlænge tabt arbejdsfortjeneste på fuldtid endnu en gang, og at de i øvrigt ikke forholder sig til hvad arbejdsgiver siger "ja eller nej" til.
De muligheder og udfordringer skal Mor, fagforening og arbejdsgiver tale om i næste uge - så vi kan få lavet en plan for fremtiden og Mors tilbagevenden til jobbet.
Så det var de 2 glædelige nyheder vi gerne ville dele med Jer - vi vender tilbage så snart der er afklaring på Mors jobsituation, og selvfølgelig inden, hvis der er noget at berette ❤️
Tak fordi I læser med - også når historierne er gode 💚
September hilsner
//CCH
Ingen kommentarer:
Send en kommentar